Vaccinationer

Vaccinationer er skabt for at beskytte dit barn mod bestemte virusser og bakterier som kan give alvorlige sygdomme. Når dit barn vaccineres danner kroppen nogle antistoffer som derefter beskytter mod sygdommene, helt som hvis dit barn selv havde haft sygdommen i kroppen. På den måde vil dit barns immunforsvar huske disse mikroorganismer og derved bekæmpe dem såfremt de komme rind i kroppen.

Der findes 2 former for vacciner som henholdsvis kaldes for dræbte vacciner og levende vacciner. Mens de dræbte vacciner indeholder dele af dræbte bakterier, indeholder levende vacciner levende bakterier i en afkræftet eller sækket form.

Herunder kan du se hvornår dit barn skal vaccineres og hvad vaccinen er for:

Alder Børnevaccinationer Køn
3 måneder DI-TE-KI-POL-HIB Drenge logoPige logo
5 måneder DI-TE-KI-POL-HIB Drenge logoPige logo
12 måneder DI-TE-KI-POL-HIB Drenge logoPige logo
15 måneder MFR Drenge logoPige logo
4 år MFR Drenge logoPige logo
5 år DI-TE-KI-POL Drenge logoPige logo
12 år HPV (er en vaccination som sker af 3 omgange og bliver tilbudt til alle piger som er født efter 1995) Pige logo

Forklaring over de enkelte vacciner

DI – Difteri
Difteri (DI) er en vaccine mod en luftvejsinfektion som kommer fra bakterierne Corynebacterium diphteriae og Corynebacterium ulcerans.

TE – Tetanus
TE er en forkortelse for Tetanus som er den velkendte stivkrampe vaccine, som de fleste nok kender.

KI – Kighoste
KI er vaccine imod den meget smitsomme bakterie Bordetella pertussis som giver kighoste, som kan give børn under 2 år åndedrætsbesvær.

POL – Polio
POL er en vacine mod Poliomyelitis også kendt som børnelammelse

HIB – Hæmophilus influenzae B
Denne vaccine forebygger Hæmophilus influenzae B som bl.a. kan give hjernehindebetændelse (menigitis) samt betændelse i strubelåget (epiglottitis).

MFR
Vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde
MFR er en forkortelse for Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde. MFR gives af 2 omgange.

HPV – Human papillomavirus
Dette er en vaccine mod livmoderhalskræft, penis-, anal, strubekræft samt kønsvorter.