Udover at sundhed og kost går hånd i hånd, betyder kosten også utrolig meget for dit barns opvækst og udvikling. Derfor er det utrolig vigtigt at man som forældre tager sit barns kost alvorlig. Det er umuligt at følge præcist med i hvilke mængder din baby spiser, hvis du ammer. Men når du begynder at give dit barn grød og frugtmos, eller hvis du giver modermælkserstatning, er det nemt at følge med i hvilke mænger barnet/babyen spiser.
Det er svært at sige præcis, hvilke mængder dit barn skal spise for at udvikle sig og vokse på samme måde som andre jævnaldrende.
Du kan læse mere om amning her: https://babyhjoernet.dk/sundhed/amning/
Ifølge sundhedsstyrelsen skal børn og babyer der får modermælk, spise 1/6 af deres vægt hvert døgn. Hvilket vil sige at en baby der vejer 5400 Gram skal indtage 900 ml modermælk i døgnet. Man skal selvfølgelig være opmærksom på at alle børn ikke har den samme appetit i perioder, derfor er denne mængde anbefalende, da babyer skal have den mængde de kan spise og hverken gå og være sultne eller overspise.
Man kan allerede efter 4 måneder begynde at give barnet grød og frugtmos, dog anbefales det at man lader barnet få modermælk frem til det er 6 måneder gammelt, hvorefter man kan påbegynde mos og grød.
Udover kosten, er de ydre rammer også utrolig vigtige for børn og babyers sundhed. Det er vigtigt at barnet ikke sover for varmt eller koldt og gerne udenfor. Babyer kan sove udenfor ligeså snart de har genvundet deres fødselsvægt, man skal dog være opmærksom på at hvis det er meget koldt eller fugtigt, bør man vente indtil barnet er 6 uger gammelt. Da nyfødte spædbørn ikke kan tåle at indånde den fugtige luft som vi har i Danmark, når det er meget koldt, tåget eller regner. Derudover skal du være opmærksom på at hvis dit barn har feber eller på nogle måder er sygt, så anbefales det ikke at man lægger det til at sove udenfor, da syge børn skal observeres indendøre.
Derudover bør du ikke udsætte dit barn for passiv rygning, og iklæde det tøj der passer til omgivelserne.